Afhent i Valby - Levering: 1-2 dage - Fri fragt fra 999,-

Vi sender din ordre om:
00
dage
00
tim
00
min
00
sek

Der er efterhånden rigtigt mange forskellige massagepistoler på markedet, så det kan være svært at finde hoved og hale i det hele, jeg vil her prøve at komme ind på, hvilke faktorer du bør overveje, når du køber din nye massagepistol.

Hvilken hastighed? Hvad er slag/min? Hvilken betydning har slagdybde? Batteritid? 12v? 24v? Ja spørgsmålene er mange!


Hvor vigtig er hastighedsindstillinger?

Lad os starte med at kigge nærmere på muligheden for hastighedsindstillinger. Nogle massagepistoler har 3 indstillinger, nogle har 6, nogle har 20 og andre har 30. Er det overhovedet så vigtigt med alle de indstillinger? Burde en hastighed ikke være rigeligt?

Lad mig starte med at sige at én hastighed simpelthen ikke ville være tilstrækkelig, jeg vil faktisk gå så langt som at sige at 3 hastighedsindstillinger også kan være i underkanten. 

For masserer du fintfølende områder som f.eks. nakke, har du selvsagt ikke brugt for lige så kraftig massage som hvis du massere de større muskelgrupper som f.eks. lår, baller og ryg. Er du allerede blevet meget øm efter fysisk aktivitet (DOMS) og ønsker at stimulere og øge blodcirkulation - Så er det måske heller ikke lige sagen bare at starte ud med at køre på fuld power, da det umiddelbart vil være meget ubehageligt, i hvert fald indtil musklen så småt er varmet op. Derudover er det generelt generelt virkelig bekvemmeligt at have muligheden for at finjustere, så du kan få netop styrke på massagen som du ønsker.


Hvad betyder slag/min og hvor stor betydning har det?

Det siger nok sig selv for nogle, slag/min er hvor mange af de her små slag (vibrationer) som massagepistolen laver i minuttet. Det mest almindelige er fra 2800-3200 slag/min, men massagepistoler fås med helt op til 4000 slag/min, og nu tænker du sikkert, bliver det så ikke for kraftigt med de 4000 slag/min. Bare rolig. Det er ikke sådan at fordi du køber en massagepistol med 4000 slag/min, så laver den 4000 slag/min ligemeget hvad. Massagepistolerne kan som regel massere med 1200 slag/min som det laveste og i takt med at du skruer op for hastigheden (omtalt ovenfor) så vil slag/min selvfølgelig også øges. Derfor giver det god mening at vælge en massagepistol med så mange slag/min som muligt, da det i sidste ende vil give dig langt flere muligheder. Det kan godt være at du ikke så tit vil bruge massagepistolen på fuld styrke, men så har du muligheden for fri at justere mellem 1200 og 4000 slag/min alt efter behov.


Hvad er slagdybde og hvorfor er det værd at kigge nærmere på dette når du køber en massagepistol?

Selvom rigtigt mange slet ikke ved at de skal kigge efter slagdybde når de køber en ny massagepistol, så er det faktisk noget af det der har størst betydning for din massagepistol. Slagdybden alene har betydning for hvor dybt din nye massagepistol rent faktisk slår i musklen, og køber du en alt for billig massagepistol der ikke slår dybt nok, ja så er den faktisk mere eller mindre uden effekt. Den vil stadig kunne bruges til lettere overflade massage, og til øget blodcirkulation, men bestemt ikke til den dybdegående massage. 

Når du skal vælge slagdybde er det derfor vigtigt at du tænker over hvilket formål du har for øje at bruge din nye massagepistol til. En slagdybde på 8 mm kan være fordelagtig på spinkle personer, eller hvis du i større grad ønsker at bruge din massagepistol til: øget blodcirkulation, som ældre med bl.a. sovende ben, arme og hænder som følge af dårligt blodomløb, uro i kroppen, efter operation, væskeophobning mm. De 8 mm kan også sagtens bruges til overflade/ wellness massage og for nogle personer dybdegående massage. Men er du lidt bedre i stand, kan en massagepistol med 8 mm i slagdybde komme til kort.

Skal du bruge din nye massage pistol til wellnes massage, spændingshovedpine og lignende, så er de 10 mm mere end rigeligt til dette formål. De 10 mm kan også sagtens bruges til mere dybdegående massage, men er du overvægtig, muskuløs, eller på anden måde større end gennemsnittet? Løber du meget? Dyrker du meget cykeltræning? Er du elitesportsudøver? Så er det værd at kigge efter massagepistoler der har en slagdybde på 12 mm - 14 mm. Du vil kunne mærke en markant forskel i måden de arbejder i dybden især i de store muskelgrupper som f.eks. lår, baller og ryg, men også hvis du vil ind og arbejde dybt med spændinger i hoften, trigger points og lignende.

Personligt synes jeg massagepistolerne med slagdybde på 16 mm bliver for kraftige, og det er selvom jeg ikke selv er helt lille af bygning. Så jeg ville slet ikke kunne forestille mig min mor på 68 år, eller generelt spinkle personer bruge en massage pistol med så stor slagdybde. 

Det er derfor vigtigt at du overvejer slagdybden når du køber din nye massagepistol, og ikke bare tænker "jeg skal bare have det kraftigste" for ja, de kan sagtens blive for kraftige. Samtidig er det selvfølgelig også vigtigt at du får en massagepistol der er kraftig nok. Selvsagt vil fru Olsen på 50 kg ikke have samme behov som Brian på 120 kg. 


Hvilken massagepistol skal du vælge?

Hvor lang batteritid har en massagepistol? 

Langt de fleste massagepistol har en batteritid pr opladning som er 2-6 timer alt efter hvor høj hastighed du bruger og batteriets størrelse. Dette er for de fleste mere end rigeligt til op mod en uges brug, da det ikke er tiltænkt at man skal massere samme muskelgruppe meget længere end 5-10 minutter. Så tænker du måske "jamen jeg går til massør i 90 minutter ad gangen?" - Ja det gør du, men det er en helt anden form for stimulering. De mange slag/min som en massagepistol laver, kan også ende med at have modsatte effekt og rent faktisk gøre dig øm/stiv i kroppen hvis du bruger den for længe ad gangen. 

Er du massør, fysioterapeut eller anden professionel behandler og har mange igennem din klinik om dagen, så kan du med fordel vælge en massagepistol med udskifteligt batteri. På den måde kan du hurtigt skifte batteri hvis du skulle løbe tør midt i en behandling. Heldigvis har stort set alle massagepistoler en strømniveau indikator, så du nemt kan følge med i strømniveauet og på den måde ikke pludselig blive overrasket over at der ikke er mere strøm tilbage.


Har det en betydning om det er 12v eller 24v?

Kort sagt, ja. Du kender det sikkert fra boremaskiner eller andre batteridrevne enheder, de yder ganske enkelt mere hvis de for mere strøm. Det er også tilfældet med her, så hold dig langt væk fra massagepistoler med under 12v. Motoren skal yde en hel del og det er i stor grad bestemt af volt (og selvfølgelig watt) hvor godt din nye massagepistol præsterer.


Hvad er stall force og stop force?

Du er måske stødt på det i din søgen på massagepistoler på nettet, men hvad betyder det egentlig? Helt enkelt er det hvor meget tryk du kan påføre massagepistolen inden motoren går ned i fart og til sidst stopper helt. Lad mig slå det fast her, du kan stoppe alle massagepistoler hvis du vil, det handler bare om at påføre nok tryk. Hele idéen er dog at massagepistolen i sig selv skal både slå dybt og kraftigt nok til at du faktisk ikke behøver at gøre andet end at holde massagepistolen indtil det ønskede områder. 

Køber du en for billig massagepistol, med lille slagdybde, få volt og slag/min, kan du næsten også være helt sikker på at trykket du kan påføre den inden den giver op, er tæt på intet. Det sat sammen med at maskinen i forvejen er svag, vil gøre at du simpelthen ikke kan bruge massagepistolen til meget andet en overflade massage og blodcirkulation. Så tænk dig om inden du køber din nye massagepistol.


Hvis jeg skal pege på en massagepistol til den prisbevidste og kvalitetsbevidste, vil jeg selvfølgelig pege på vores egen billige massagepistol, som har 7 massagehoveder og 30 hastigheder.


Jeg håber at du er blevet lidt mindre forvirret i hele den her massagepistol jungle og nu har en bedre idé om hvad du skal kigge efter når du køber din nye massagepistol

Pricerunner købsgaranti Recoverym8