Afhent i Valby - Levering: 1-2 dage - Fri fragt fra 999,-

Vi sender din ordre om:
00
dage
00
tim
00
min
00
sek

I takt med at flere mennesker fik prøvet hjemmetræning af under Corona-pandemien, har man også kunne se en stigende efterspørgsel på udstyr til hjemmetræning.

Hvis du er en af dem som har fået øjnene op for hjemmetræning, og hvis du gerne vil tage det til næste niveau, er det nødvendigt med en lille smule udstyr. Præcist hvilket udstyr man skal have, afhænger selvfølgelig af, hvilken type træning man laver og hvordan man bedst kan lide at udføre den.

Men herunder har vi samlet et bud på de 9 bedste stykker træningsudstyr til hjemmetræningen, som langt de fleste vil have gavn af.


Så læs med videre og bliv klogere på, hvilket udstyr du bare skal have til din hjemmetræning.

Det bedste udstyr til hjemmetræning

1. Træningsbold
Recoverym8 træningsbold

Med en træningsbold får du et godt og alsidigt stykke træningsudstyr til din hjemmetræning. Træningsbolden, som også er kendt under navne som yoga-bold, swiss-ball, fitness-bold, kan give dig en rigtig god og effektiv træning. Den er specielt god til træning af din core via divers stabilitetsøvelser, samt udstræk og genoptræning.


Vores træningsbold er lavet af slidstærkt materiale med skridsikker overflade. Samtidigt har den Anti-Burst, hvilket sikre at den ikke brister/sprænger.


2.  Træningselastikker

Recoverym8 booty bands

Træningselastikker er geniale både til hjemmetræningen, samt hvis du skal træne mens du er på farten. De er nemlig super nemme at have med sig, ligesom de er super nemme at bruge nærmest overalt. Du kan fastgøre dem til dørhåndtag, trægrene og meget andet.


Træningselastikker kan bruges til mange forskellige discipliner indenfor fitness. Således kan de bruges til nærmest alle former for styrke-, fleksibilitets-, smidigheds- og hastighedstræning.


Der findes forskellige modstandsniveauer, så du kan træne forskellige muskelgrupper. Med træningselastikker får du altså en fantastisk træning for hele kroppen - og du behøver aldrig mere at bekymre dig om at gå glip af et træningspas!


3. Justérbare håndvægte

Recoverym8 justerbare håndvægte

Noget af det som måske normalt kan være en udfordring i hjemmetræningen er at få lavet vægttræning. Her vil håndvægte være en glimrende tilføjelse til dit træningsudstyr derhjemme.


Det fylder langt mindre vægtstang og skiver, men kan bruges til mange af de samme ting. Du kan således bruge dem til at træne både biceps, triceps, bryst og meget mere. Hvis du vil udfordres lidt ekstra, kan du også lave nogle øvelser med håndvægte mens du bruger træningsbolden, for virkelig at teste din core.


Vi anbefaler, at du bruger at finde justérbare håndvægte, så du nemt kan gå op og ned i vægt, alt efter øvelse og din fremgang i øvrigt. Ellers kan du hurtigt ende ud i at skulle have mange forskellige håndvægte i mange vægtklasser.

4. Kettlebells

Recoverym8 kettlebell

Kettlebells er blevet super populære de sidste par år, og de udgør også et glimrende alternativ til håndvægte, når det kommer til dit fitnessudstyr til hjemmetræningen. Fordelen ved kettlebells er bl.a., at åbner de op for nogle andre træningsøvelser som swings og snatches.


Ulempen er omvendt, at hvis du gerne vil kunne træne progressivt og se fremgang i din hjemmetræning, vil du skulle investere i flere forskellige vægtklasser. Samtidig sætter kettlebells også visse krav til pladsen derhjemme.

5. Sjippetov

Recoverym8 Sjippetov

Et sjippetov er ikke kun noget man bruger til sjov og leg som lille, det er også et middel til drøngod træning. Det er altså ikke for sjov, at man altid ser bokserne stå og sjippe derudad mens de hører ‘Eye of The Tiger’.


Det er nemlig et super effektivt træningsudstyr, og det er også fuldkommen genialt til din hjemmetræning. For det er nemlig nemt at komme i gang med, det er nemt at have med sig og det kan bruges overalt.


Et sjippe er dels super godt til cardio, hvor 10 minutters sjipning svarer til omkring 15 minutters løb, men det er faktisk også en god styrkeøvelse, som er med til at stramme kroppen godt op.


Faktisk bruger du rigtig mange muskler når du sjipper. Triceps og biceps bruges til at holde selve sjippetovet i bevægelse, mavemusklerne skal holde din core spændt og så bliver ben og balder aktiveret ved de konstante hop du kommer til at lave.

6. Massagepistol

Recoverym8 Supreme massagepistol

Når man snakker om træningsudstyr til hjemmet, tænker de fleste måske på det udstyr som man skal bruge til de forskellige former for styrke- og cardio-træning. Men noget der er mindst lige så vigtigt, er at tænke på udstyr til restitution og opvarmning.


Det er nemlig med til at sikre, at du får de bedste resultater og at du kommer dig nemmest muligt over din hjemmetræning.


Hertil er en massagepistol et stykke fantastisk udstyr til din hjemmetræning. Der er ganske få, som ikke elsker en lækker gang massage, men desværre er det ikke altid, at man kan få nogen til at gøre det for sig. 


Det problem kommer du udenom med en massagepistol. Her kan du nemt og effektivt give dig selv en dybdegående massage, som vil hjælpe med at komme ømheden efter træning til livs.


Et par af fordelene ved en massagepistol er:

  • Giver hurtigere restituering efter træning

  • Opvarmer muskler før træning

  • Løsner knuder, spændinger og myoser


7. Recovery boots

Recoverym8 trådløse recovery boots

En anden tilføjelse der ville gøre gavn som fitnessudstyr til hjemmetræningen er recovery boots. De er den oplagte løsning for dig der gerne vil fremskynde restitutionen, så du endnu hurtigere kan komme i gang med den næste hjemmetræning.


Recovery boots fungerer via kompression, der øger blodgennemstrømningen i benene. Det medfører en større mængde ilt, som effektivt lindrer musklerne. Recovery boots er derfor et fordelagtigt redskab til dig, der træner meget og/eller hårdt, men det er også brugbart, hvis du lider af f.eks. uro i benene, diabetes, hævelser eller andre smerter.


Så hvis du træner meget ben, eller cykler, løber eller svømmer meget, vil recovery boots være en god investering i din restitution.


8. Foam roller

foam roller recoverym8

En anden vej til at lindre ømhed i musklerne og øge præstationerne i din hjemmetræning er en foam roller. Den mønstrede skumgummi overflade er både hård og tyk, og på den led er den perfekt til at massere dine muskler, hvilket modvirker ømhed efter træning, samt er perfekt til opvarmning inden træning.


Foam rolleren kan nemlig bruges både før, under og efter træning. Derudover kan du faktisk også bruge den til genoptræning, hvis du har haft en fibersprængning eller en forstrækning.


9. Smart Cup

Smart cupping recoverym8

Indrømmet. Smart cup tilhører den mere avancerede del af udstyret til hjemmetræningen. Men det gør den altså ikke mindre nyttig.


Det er et dynamisk auto-cupping terapi-apparat med et revolutionerende indbygget automatisk kompressionssystem. Med sådan et apparat her kan du altså tage cupping-terapi ind i hjemmet på en yderst nem og effektiv måde.


Vores Smart Cup er også et "scraping" værktøj med innovativ justerbar sugekraft, der hjælper med at lindre spændinger i musklerne og gør det muligt at trække/scrape muskelfibrene. Det hjælper også med at forbedre blodcirkulationen og lymfedrænage for at reducere væske og oppustethed.


Derudover integrerer den også Rødt Lys Terapi (Red Light Therapy: RLT) og er effektiv til at lindre smerter og spændinger i musklen. Det er en fremragende terapeutisk tilføjelse til massage-brug og har et kompakt design, hvilket gør den praktisk til hjemme/kontor/rejsebrug.


Læs mere om træningsudstyr og træning

Hvis du er på jagt efter endnu mere viden om træningsudstyr og træning generelt, bør du tjekke vores blog ud. Herinde kan du allerede nu finde en masse spændende artikler om emnet, ligesom der løbende bliver lagt nyt og spændende indhold ud.


God læsning!

Pricerunner købsgaranti Recoverym8